Archive for februar 2008

Juhuu – min kæreste overrasker mig i aften!

- Og hvor er det fedt. Hvor er det fedt at have en kæreste, som gider gøre sådanne ting for en. Skal ned til ham 17.30, spise der og så skal vi et eller andet ved Nørreport. Har ingen anelse om hvad det er!

Har haft en god dag. Skippede øvelserne i Digital Kultur, det var simpelthen for intetsigende. Har været nede og tage tøj ned og nu skal der gøres lidt rent. Har egentligt ikke den store lyst, men det skal jo gøres :-) Min altan er endelig også færdig, det bliver så skønt til sommer. Nu er de derude og sætter altankasser på, bliver dejligt at blive fri for at have folk rendende rundt ude foran ens vinduer på 5.sal.

I morgen gælder det arbejde i Hillerød. Er spændt på om det bliver godt, det er jo kun 2. gang. Men de virker søde og så skal jeg stå overfor Ove Sprogøes søn. Overdrevet fedt! Er stor fan…

Er spændt på om jeg ryger til Horsens i weekenden til Marias og Mathias samlede værker -øhh fødselsdag. Kunne være dejligt at se familien, har savnet dem en del her på det sidste. Men det var ikke sikkert at Stefan kunne få fri fra arbejde. Ellers kan det være den står på en-dags skitur til Isaberg. Nu må vi se.

Fortsættelse følger…

Add comment februar 26, 2008

Så blev det lørdag…

…og jeg er ikke hoppet ud fra nogen bro endnu. Ej, fredag var god. Fik en god snak med søs torsdag aften efter PHP – som jeg jo lige nappede begge øvelsestimer i – og så gik alting ligesom meget bedre. Hun huskede mig på alle de ting, som jeg har at være glad for – det kan man jo godt glemme i daglidagens hast. Jeg er modig – har rejst en del alene til både Norge, Schweiz og USA. Jeg flyttede til København uden at kende en sjæl herovre og har formået at bygge et netværk op. Jeg skal være stolt af mig selv – jeg er pt. ved at gennemføre et af landets hårdeste kandidatstudier og jeg har fået gode karakterer. Derudover har jeg lige fået nyt job hos atp som tester af webapplikationer. Min økonomi er ok, mit helbred er godt og jeg burde i det hele taget ikke have noget at klage over. Men det er ikke altid nok at de materielle ting er på plads. Somme tider funker hjernen bare ikke sådan og der skal andre ting til at tilfredsstille mig.

Mine tanker har det med at løbe af med mig. Det er med at få dem stoppet i tide, ellers kører hjulet og det har jeg haft lidt svært ved her på det sidste. Hvis jeg først får bildet mig et eller andet ind, kan det virke så rigtigt, at jeg tror det er sandt. Jeg skal virkeligt være obs på ikke at tænke for meget over tingene og blive bekymret, for som regel foregår alle de her ting jo kun inde i mit hoved og ikke i virkeligheden. Jeg vil virkeligt forsøge mig at leve i nuet – det er svært, men jeg vil forsøge. Kun tage stilling til de ting som foregår lige nu og her.

I påsken skal mig og Storm med mine forældre i sommerhus, det bliver hyggeligt. Han har købt flybilletter til vi skal hjem. Dejligt… På lørdag har vi aftalt med nogle af hans venner at vi skal til Isaberg – nu må vi se om det bliver til noget. Og søndag skal jeg til fødselsdag i horsens. Glæder mig til at se Mathias og Daniel – og min søs og forældre. Har forresten købt en Ipod Shuffle. Den kostede kun 349,- – Det kunne der godt lige blive råd til… :-)

Var i byen i går – super sjovt, men skulle nok have taget hjem i stedet for ned til Storm. Var for fuld og for træt og det er ikke en god kombi. Og så kommer alle de ulmende ting op til overfladen… Pis. Skal altså holde op med det. Det skal ikke være sådan i fremtiden. Gider det ikke, skal virkeligt oppe mig for ikke at være en af DEM…

Nok for denne gang… :-)

Add comment februar 23, 2008

Er det normalt? – og skal det være det?

Jeg har pt. måttet erkende, at jeg er jaloux anlagt. Ikke på den traditionelle måde, med at jeg er jaloux på min kærestes veninder eller noget i den retning, men jeg er jaloux på min kærestes liv. Han tager let på tingene, er stort set altid glad og tilfreds, og lader tingene ske helt naturligt. Han hviler virkeligt i sig selv… Sådan havde jeg det også før jeg mødte ham -  så gik der 4 mdr og så er jeg ude i tovene. Ikke at det er hans skyld, for det er det helt sikkert ikke, men der sker bare et eller andet, når jeg begynder at føle mig tryg. Der er dog intet tvivl om at jeg elsker ham og vil leve resten af mit liv med ham – han er perfekt.

Det gør bare ret ondt, når jeg lige pludseligt føler at mit liv slet ikke er noget værd i forhold til hans. Mit studie kræver utroligt meget og jeg har derfor ikke meget overskud til at se venner i hverdagen. Jeg kan godt lide at være alene, og det må jeg prøve at acceptere. Har virkeligt brugt for det.

Men er den ene måde at leve på bedre end den anden? Jeg må virkeligt hanke op i mig selv og huske på alle de gode ting jeg har i mit liv. Fedt studie, fedt job, super dejlig kæreste, som kom med blomster til mig i går, lækker lejlighed og gode venner. HVAD FANDEN ER DET DER GÅR GALT I MIT HOVED? Men skal jo også have mens, det har som regel noget at sige…

Føler dog hele tiden at jeg “burde” gøre dit og dat. Burde gå i skole i dag, burde se flere venner, burde gå mere i byen, burde træne mere osv. Min dårlige samvittighed slår mig ihjel! Måske burde jeg bare se i øjnene at jeg gør det så godt jeg kan og at jeg har et godt liv – selvom jeg ikke altid er glad, ligesom min kæreste.

Hvad synes I?

Add comment februar 19, 2008

Lørdag aften…

… skal per definition være festlig. Men hvad nu hvis man bare er super træt og man slet ikke er til noget? Er man asocial, hvis man ikke gider at rende i byen hver weekend længere i en alder af 25? Føler bare virkeligt ikke et overskud til det. Et hårdt studie, som pisker en rundt i managen 20 timer om ugen, et studiejob på 8 og et nogenlunde vedligeholdt liv ved siden af gør det umuligt at være festlig hveranden ledig stund man har. Måske er jeg bare kommet til et sted hvor kæresten, studiet og de skønne veninder giver sig ud for at være mit liv med 100 %.

Men jeg er træt. Al den faren rundt i hverdagen gør weekenden til det åndehul, et hvert mennesker har brug for. Men af en eller anden grund har jeg alligevel ondt i maven. Føler at jeg “burde” gå i byen, føler at er anormal fordi jeg ikke har overskud til det og at jeg går glip af noget. Når jeg så tænker tanken til ende kommer jeg til at tænke på de to somre som partyguide, de evige byture weekend efter weekend og arbejdet på det lokale Crazy Daisy – måske er jeg ikke gået glip af noget after all. Men mavepinen er der stadigt. Hvorfor? Jeg gider ikke at være slave af hvad man burde og ikke burde, så måske skulle jeg bare acceptere min manglende energi og slå røven i sofaen…

Men det har været en dejlig dag. Jeg fik engang at vide, at hvis man vil øve sig i at fokusere på det positive i livet, skal man skrive 3 positive ting ned hver aften, 3 ting, som er sket i løbet af dagen. Så det vil jeg forsøge at gøre.

  1. Hyggeligt tur med kæreste – gik hjemmefra og ud på Fisketorvet, en ret god gåtur ;-)
  2. Fik det lækreste ur – havde et tilgodebevis fra jul til Carat                         Mit nye Skagen-ur!
  3. Kan bruge aftenen til at lave ingenting – skønt…

Fortsættelse følger… Sov godt derude.

Add comment februar 16, 2008

Hello world!

Welcome to WordPress.com. This is your first post. Edit or delete it and start blogging!

Add comment februar 16, 2008


Arkiver

 

februar 2008
m ti o to f l s
    mar »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
2526272829  

Tags

Accept Afhængighed asocial Australien Bange Bytur Byture dårlig samvittighed Familie Fest Frustreret Følelser Glad! God dag Gå-i-byen I-byen-problemet Jeppe på bjerget kæreste Kæresteissues Kærlighed Mens Normal Overraskelse Personlig udvikling PMS Påske Påskeferie Påskefrokost Ridning Stress tanker Udland Udlandsophold Uselvstændighed weekend