Lørdag aften…

… skal per definition være festlig. Men hvad nu hvis man bare er super træt og man slet ikke er til noget? Er man asocial, hvis man ikke gider at rende i byen hver weekend længere i en alder af 25? Føler bare virkeligt ikke et overskud til det. Et hårdt studie, som pisker en rundt i managen 20 timer om ugen, et studiejob på 8 og et nogenlunde vedligeholdt liv ved siden af gør det umuligt at være festlig hveranden ledig stund man har. Måske er jeg bare kommet til et sted hvor kæresten, studiet og de skønne veninder giver sig ud for at være mit liv med 100 %.

Men jeg er træt. Al den faren rundt i hverdagen gør weekenden til det åndehul, et hvert mennesker har brug for. Men af en eller anden grund har jeg alligevel ondt i maven. Føler at jeg “burde” gå i byen, føler at er anormal fordi jeg ikke har overskud til det og at jeg går glip af noget. Når jeg så tænker tanken til ende kommer jeg til at tænke på de to somre som partyguide, de evige byture weekend efter weekend og arbejdet på det lokale Crazy Daisy – måske er jeg ikke gået glip af noget after all. Men mavepinen er der stadigt. Hvorfor? Jeg gider ikke at være slave af hvad man burde og ikke burde, så måske skulle jeg bare acceptere min manglende energi og slå røven i sofaen…

Men det har været en dejlig dag. Jeg fik engang at vide, at hvis man vil øve sig i at fokusere på det positive i livet, skal man skrive 3 positive ting ned hver aften, 3 ting, som er sket i løbet af dagen. Så det vil jeg forsøge at gøre.

1. Hyggeligt tur med kæreste – gik hjemmefra og ud på Fisketorvet, en ret god gåtur ;-)
2. Fik det lækreste ur – havde et tilgodebevis fra jul til Carat                        
3. Kan bruge aftenen til at lave ingenting – skønt…

Fortsættelse følger… Sov godt derude.