Nogle gange bliver man klogere på sig selv

Og det er jeg blevet de sidste 2 dage. Jeg har både fundet ud af hvorfor jeg er irriteret over at han vil i byen og hvorfor jeg bliver stresset når jeg selv skal i byen med ham.

Han er på et andet stadie i sit liv end jeg er. Jeg har fundet ham jeg vil være sammen med og er stort set klar på det hele. Han har ikke heeeelt så travlt som jeg :-) Det er også fint nok, bare han kommer dertil på et tidspunkt. Grunden til at jeg bliver stresset når han vil have mig med i byen, er fordi han er så offensiv når vi er ude. Jeg plejer skam være meget offensiv med at møde nye mennesker, men han er det lige en tand mere end jeg! Og derfor føler jeg mig inkompetent i forhold til ham og føler ikke at jeg er social nok. Men nu ved jeg det, så kan arbejde med det. Og jeg skal arbejde med begge dele. Det er ok han går i byen en gang om ugen, men jeg vil også have tid sammen med ham. Så nu er vi blevet enige om at ses en gang i weekenden, så kan han gå i byen den anden dag, hvis han har lyst. Men lidt sjovt er det nu, at han alligevel ikke var så tilfreds med at jeg også skulle i byen på lørdag. Han sagde det ikke direkte, men jeg kunne høre det på ham ;-) Skønt.

Så endnu en personlig krise er overvundet. Tror jeg da. Det kan jo sagtens komme op igen, men så må jeg huske på at snakke med mine veninder. Og nu skal Sara og jeg ud og gå en tur. Dejligt… Håber jeg finder mig selv igen de nærmeste par dage. Jeg føler lidt at jeg har tabt mig selv… Og nu skal jeg samle mig selv op!

Påske…

Nå, tirsdagen ændrede sig faktisk drastisk, ikke helt efter planerne. Mødtes med Mill inde i byen, Storm spurgte om vi skulle spise frokost sammen, og det gjorde vi. Var dog ikke oplagt på frokost, nærmere en tur i kurven med tudse og gravhund. Jeg prøvede at fortælle det mange gange, men den gik ikke rigtigt ind hos manden. Til sidst gik vi hjem til ham, lå og hyggede lidt, men jeg havde stress over at han gerne ville have mig med i byen om aftenen, da jeg både manglede at gøre rent og lejligheden lignede jeg ved ikke hvad. Til sidst gik det op i en spids og efter lidt snak fortalte jeg ham at det egentlige var fordi at jeg savnede ham og ikke havde behov for at gå i byen, men nærmere en intim aften med ham. Det kunne han godt forstå, men han tænkte bare at nu skulle vi være sammen i fire dage, så han synes at vi skulle mødes med nogle om aftenen. Han trøstede mig, vi sad tæt sammen i lang tid og bare holdt om hinanden, dejligt. Så hentede han port saluten og vi fik lidt lækker ost og rødvin. Jeg fortalte ham at jeg havde brug for at han også spurgte mig hvad jeg havde lyst til, da jeg ofte føler at han tager alle beslutningerne. Da han så nævnte universitetet i Au samt andre ting, kunne jeg godt se at det måske ikke helt passer, men han ville alligevel prøve at være bedre til at spørge.

Nu er vi lige kommet hjem fra 4 dages kærlighedsferie i sommerhus med mine forældre. Det var super hyggeligt, og vi kunne ikke få nok af at kramme og kysse. Det føltes SÅ godt. Elsker den mand til skyerne. Og jeg tror, nej, jeg burde vide, men gør det ikke helt endnu, at han elsker mig lige så højt. Men ville han ringe hele tiden, give mig kram og kys hele tiden, give mig blomster og lave mad til mig, hvis han ikke elskede mig? JEG BLIVER NØDT TIL AT TRO PÅ DET!

I morgen skal vi ud til hans farmor og spise lam – det bliver hyggeligt. Jeg må jo indse at jeg er familiemenneske :-) Da vi var i sauna i går fortale jeg ham at jeg ikke kunne høre James Blunt uden at græde og han synes at det er skønt at jeg er så følsom. Vi er hinandens modsætninger, det er perfekt.

Nu sikker jeg her i min sofa alene efter 4 dages påskeferie i sommerhus. Savner ham allerede og han har lige ringet og sagt at han også savner mig. Håber så meget vi kommer til Australien. Tænk at jeg fik ham, ham som jeg faldt for en sommerdag i Bulgarien! Er ligeglad med stort set alt, hvis bare jeg kan få lov at beholde ham. Håber det er everlasting!

Men hold kæft hvor er det ikke altid en dans på roser at være i et forhold. Man skal tage hensyn, gå på kompromis og sluge en elefant her og der. Men sådan er det. Det sure med det søde. Hvis man vil have kærlighed, må man slække på andre ting, og det er jo trods alt det vigtigste – det er det i hvert fald for mig. Og når man elsker en anden er det utroligt hvor langt man vil gå. Ikke fordi jeg er gået langt indtil videre – men på et tidspunkt kommer der jo nogle strabadser. Man skal bare passe på ikke at gøre uopretteligt skade når man skændes. Læser Mænd er fra mars, kvinder er fra venus lige for tiden. Den giver mange oplysninger om manden, som man ellers ikke forstår. Jeg forstår dem ikke når det er kæresten, der er jeg for subjektiv. Men når det kommer fra en generel bog, så forstår jeg bedre. Den er god og kan anbefales!

God påske!

Kender du det?

- når man bare er uoplagt? Jeg har selvfølgeligt det månedlige, måske det har noget med det at gøre. Det er en skøn dag, men jeg har ikke så meget overskud. Bliver dog nødt til at gøre lejligheden ren, skal i sommerhus i morgen og så ville det være rart, hvis den var ren når jeg kom hjem :-)

Tror jeg smutter ind og lige bytter blazeren jeg købte sidste uge. Den har kun en knap og det er ligesom for lidt. Hmm, mærkeligt jeg ikke så det i butikken.

Glæder mig helt vildt til at vi skal i sommerhus. Det bliver sååå skønt! Skal fortælle mor og far at vi tager til Australien til sommer, er spændt på at se hvordan de reagerer. Trænger til at slappe af, skal bare gå lange ture og læse og hygge med Storm.

Rengøringen stresser mig. Irriterende. Må hellere se at komme ud af døren hvis jeg skal nå det hele…

God påske!

Fantastisk weekend – intet mindre!

Det var en super fødselsdag hos Karina. Snakkede stort set kun med Stinne hele aftenen – og så lidt Mølle og Line Juul. Suppe og sushi – lækkert! Stinne og jeg tog i byen ved 12-tiden, eller det vil sige ind til jesper broberg. Så smuttede vi forbi Kenneths lejlighed, så på Grillbar, så på Culture box, så ned i en kælder og til sidst på natcaféen. Det meste af tiden var jeg sammen med Lars og Allan. Blev super fuld og lige pludseligt var det lyst udenfor – kl var blevet 7 ;-) Fantastisk aften. Søndag havde jeg super tømmermænd sammen med Sara. Hyggeligt.

Har fået budget over ophold i Australien. Det bliver dyrt, men lader til at det kan lade sig gøre. Storms bliver mest dyrt, så vi må spare nu. Det er jeg klar på… Det bliver så spændende! Er lidt bange også, men har mod på det. Glæder mig faktisk meget.

———————-

———————-

Så fik jeg lige talt med ham. Han havde jo bare været forbi en ven, taget hjem og så var der kommet en anden ven. Så var de taget til påskefrokost ved studiet, men der var folk gået og så gik de andre på Moose og han gik hjem. Hvorfor gør det mig ked? Det er faktisk ikke slemt, nårjeg først får at vide hvor de har været henne og hvad de lavede. Måske er det bare uvisheden, der skræmmer mig. Sådan lidt a la, har han nu været fuld, hvad har han lavet og hvorfor? Men jeg bliver nødt til at sluge den – og det gjorde jeg også! Dygtig pige, frk Nielsen! Jeg blev hverken sur eller noget som helst, men spurgte bare til videoen og sagde at jeg var træt af at han kom så sent hjem. Glæder mig til han kommer, nu må jeg bare anstrenge mig for at jeg ikke bliver sur på ham – det har han ikke fortjent. Og så må jeg på et tidspunkt spørge ham, om vi ikke skal gå i byen sammen noget mere – både sammen med hans og mine venner. Hvis vi skal være sammen resten af livet vil jeg jo også gerne lære dem at kende.

Nå, alt ok, jeg er ved at lære det…

Sikke en uge…

Et forhold er fyldt med op-og nedture. Opturene er lige så gode, som nedturene er dårlige. Nogle nedture er personlige og har måske ikke noget med den anden part at gøre, men ofte tror man, at det noget med hinanden at gøre.

Vi har alle noget bagage med os. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg bliver ked af det og sur, når min kæreste har været i byen, eller skal i byen. Jeg er faktisk ikke helt klar over hvorfor. Jeg vil prøve at finde ud af det, ved hele tiden at spørge hvorfor, for at finde den egentlige grund.

Hvorfor bliver jeg ked af/sur over at min kæreste er i byen?

- Fordi han ikke bruger tid på mig…

Hvorfor er du ked af det?

- Fordi jeg er bange for, at han heller vil være single og i byen, end at være sammen med mig.

Hvorfor er du bange for det?

- Fordi jeg nogle gange føler mig tilsidesat i forhold til venner og gå-i-byen. Også fordi han skal på Roskilde, og jeg ikke skal med.

Hvorfor føler du dig tilside sat?

- Ja, det er mærkeligt, for vi er meget sammen. Jeg er bange for at han går en masse ud og hygger sig, og jeg bare ender op hjemme ene og forladt, uden nogen venner.

Er det realistisk?

- Nej. Jeg har masser af venner og ser en masse søde folk på mit studie.

Hvorfor bliver du så ked af det/sur over at han går i byen?

- Fordi han er ude og have det sjovt, og det går jeg glip af.  Er virkeligt bange for, at han glemmer mig. Måske også fordi jeg ikke hørte fra ham i går, da han skulle i byen. Jeg skrev sms’er men fik hverken sms eller telefonopkald retur.

Hvorfor gør det dig ked af det?

- Fordi jeg tror han glemmer mig og jeg er bange for at han gøre det så meget, at han glemmer mig helt og jeg ikke høre fra ham igen.

Men hvorfor er det forskelligt fra når du går i byen?

- Fordi der ved jeg hvad jeg laver. Og jeg ved jeg kan stole på mig selv.

Men stoler du ikke på ham?

- Jo, det tror jeg. Men er meget bange for at miste ham. Og det gør ondt at han ikke har nok sjov i mig, men at han skal i byen og finde det.

Det har ikke noget med det at gøre. Han har bare brug for at være sammen med sine venner, ligesom du også ser dine venner og studiekammerater. Du ser dem næsten hver dag, han ser sine 1 gang om ugen. Det er ikke fordi han ikke har nok i dig, men han har også brug for sine venner. Kunne du forestille dig dit liv uden dine venner?

- Nej. Jeg elsker især mine veninder, men det jeg ikke forstår, er hvorfor de altid skal gå ud og drikke sig fulde sammen. Hvorfor kan de ikke bare sidde og hygge sig sammen uden at gå i byen?

Det er fordi at sådan hygger de. Og de har en fortid hvor de altid gik i byen sammen og det er svært at ændre. Du ser jo heller ikke dine gå-i-byen venner til en hyggestund på sofaen, vel?

- Nej.

Godt så. Han går altså ikke i byen for at genere dig, han gør det for at se sine venner.

- Men hvorfor skal vi så altid ses når han kan?

Er du sikker på at I gør det?

- Jeg er lidt bange for ham. Jeg elsker ham så højt, at han har “magten”. Jeg er bange for at han ikke gider mig, hvis det bliver for besværligt.

Men hvis han slog op fordi det var for besværligt, gider du så ham?

- Næh, det gør jeg ikke. Synes bare jeg går på mange kompromiser i forhold til ham. – og så alligevel nej. Synes bare det er svært at være i et forhold. Man skal være forstående og ikke for forstående, man skal være sød, men ikke for sød, det er hele tiden en balancegang mellem at være sød og sætte grænser. Hvad skal man finde sig i og hvornår skal man sige stop? Jeg kan jo ikke slå op fordi han har været i byen, selvom det sårer mig af en eller anden årsag. jeg kan ikke få bugt med, hvorfor det gør så ondt i mig når han har været i byen. Min puls raser derudaf nu, og det komplet åndssvagt. Selvfølgeligt må han gå alt det i byen han har lyst til. Inderst inde er jeg bange for at han ikke elsker mig. Han siger det til mig tit og han ved godt at jeg ikke tror helt på det, jeg ved ikke hvorfor. Og hvad skulle der forøvrigt ske ved at han tager i byen? Han bliver ikke dum ligesom exen gjorde, han er ikke irriterende dagen efter og jeg er 99,9 % sikker på at han er mig tro. Det er nok bare det med, at han har det sjovt uden mig. Jeg føler mig udenfor. Det må være et gammelt levn fra da jeg var teenager. Han spørger mig ikke om jeg vil med og så føler jeg mig udenfor og ikke-elsket. Jeg må også bare indse, at det han han brug for og jeg bliver nødt til at lægge det på hylden. Det kan ikke nytte noget. Han vil altid have brug for at se sine venner – og det er også ok – men kan de for fanden ikke tage på fisketur i stedet for altid at skulle drikke? Jeg forstår hverken mig selv eller ham.

Hvis der er nogen som læser det her, må de meget gerne skrive en kommentar eller et god råd…

Juhuu, så er frøkenen ovenpå igen!

Det var dejligt. Nu er jeg ovenpå igen. Staves ovenpå sådan? Hmm….

Nå, hvor kom jeg til. Jeg er gået kraftigt i gang med at planlægge et semester i Australien. Brugte hele formiddagen i går på at finde kurser, som kan matche de obligatoriske kurser jeg har på 3. sem. Sendte forhåndsgodkendelsen ind og skrev at det hastede, så de skulle svare inden en uge. Håber virkeligt at de godkender det!! Vil så gerne til Australien. Er meget spændt på det, for vi er jo rimeligt sent på den. Kryds fingre! Har aldrig skrevet en forhåndsgodkendelse før, så håber jeg har gjort det rigtigt.

Er virkeligt spændt på om jeg kan bestå Php. Synes virkeligt det er svært. Og så 3 timers skriftlig! Puha.. Martin er ved at gå helt ned over det og tror faktisk ikke at der er en eneste på holdet, som er god til det. Vi er jo bare ikke kodenørder på min linie!

På søndag har jeg arrangeret en lille tur for mig og kæresten. Han kommer til brunch kl 9 og så skal vi ud og ride i dyrehaven, medmindre vejret stinker helt. Det er lidt dyrt, 180 kr for en time, men det er det værd! Glæder mig helt vildt!

Storm og jeg har talt om at flytte sammen. Det bliver nok ikke lige nu, vi skal lige have lidt tid til at vænne os til ideen. Men hvis vi kommer til Australien skal vi bo sammen der, og så er det jo kun naturligt at vi også skal bo sammen når vi kommer hjem. Det bliver så spændende!

Der er mange ting som skal falde på plads lige nu, men hvis de gør, så er det perfekt! Det er det næste år, som gælder…

Og så havde hun det godt igen

Yes! Skønt! Skrev et brev til Storm i går, hvor jeg forklarede ham hvordan jeg havde det. Jeg mødte ham på cykel lige uden for hvor han bor og fik ham til at læse det med det sammen. Han holdt om mig og sagde at det kunne han godt forstå. Dejligt. Jeg var dog i et noget ustadigt humør meget af dagen/aftenen, men da jeg så endeligt fik grædt ud og fortalt ham om nogle at de dumme tanker jeg somme tider har, så gik alting meget bedre. Vi hyggede resten af dagen på sofaen og jeg nød det virkeligt. Elsker ham meget højt.

Fandt i lørdags ud af, at hvis vi skal til Australien eller New Zealand, så skal det være på 3. sem og så har vi travlt! Jeg har netop skrevet en mail til EDU, som skal hjælpe os med at arrangere det. Håber det kan lade sig gøre!

Men det vigtigste er, at jeg er glad i dag!

Det skal bare ud…

…af mit hoved. Forvirrede tanker. Hvad vil jeg? Føler mig ensom på trods af at jeg har en kæreste. Har ikke set ham så meget den her uge og det går mig på. Savner ham. Hvordan kan det være at selvom jeg elsker ham tænker jeg på at stoppe det? Det er fordi det gør ondt. Og fordi det er svært. Det er svært fordi jeg har en masse krav i mit hoved, som han ikke kan leve op til. Føler alting styres fra hans side – vi kan ses når han har tid etc. Føler lidt jeg står på spring for ham og venter på at han har tid til at se mig. Det gider jeg ikke! Men hvad skal jeg gøre for at komme ud af det her afhængighedsbillede jeg har af mig selv? Jeg føler mig så afhængig og uselvstændig, blot fordi jeg elsker ham så højt og gerne vil være sammen med ham. Har lyst til at rejse langt væk, fylde kufferten med gode bøger og finde mig selv igen. Men hvordan finder man sig selv? Og hvem er man i sidste ende?

Har lige været til yoga. Super lækkert. Har lyst til at gøre noget godt for mig selv, gøre noget, som gør mig glad. Har kigget på at blive camp counsellor i Kina. Det koste en del, men pengene er jo nok givet godt ud. Men Storm og jeg har jo også talt om at skulle til Australien i et semester, og fandt ud af i går, at så skal vi af sted efter sommerferien. Jeg bliver trodsig, hvis tingene ikke kan lade sig gøre, så kan det hele sgu også bare være lige meget. Jeg kan sgu godt klare mig selv – men føler ikke jeg kan klare mig selv når jeg er i det her forhold? Der skal så lidt til at såre mig og selv de mindste ting gør ondt. Meget ondt. Føler mig så sårbar som en lille fisk i munden på en haj. Føler mig svag og ubeslutsom og føler at jeg har tabt mit gamle gå-på-mod og drive. Hvor er det?

Han gør hvad han har lyst til, og det burde jeg også, men af natur er nok mere betænksom. Jeg tænker også på hvad der sker med os, hvis jeg gør ditten og datten. Og er bange for, at vi glider fra hinanden, hvis en af os pludseligt skal være væk et halvt år. Tror ikke jeg kunne bære at skulle af med ham så længe. Jeg ville blive utroligt ked af det og savne ham forfærdeligt – i hvert fald den første tid. Så ville jeg nok vænne mig til at være alene og begynde at gå en masse i byen igen. Er også bange for hvad jeg kunne finde på i den forbindelse, og det vil jeg virkeligt ikke.

Ved godt at jeg skal tage en dag af gangen, men det er svært når jeg føler at der lurer så mange farer derude. Er mest bange for, at hvis vi rejser ud sammen, at han får en masse venner og at jeg ikke får nogen. Jeg ville blive så ensom og ked af det. Verden kan være så intimiderende. Har lyst til at lægge ham på is, men det er så barnligt. Føler bare ikke han kan forstå mig. Forstå hvorfor jeg gør som jeg gør og siger som jeg siger. Tror jeg skriver et brev til ham, så kan det være han forstår… Måske skulle jeg bare ud med mine frustrationer – har det allerede bedre.

Nu står den på oprydning og deslige. Og så vil jeg forsøge ikke at tænke på ham mere lige nu. Gider ham heller ikke i dag, han har alligevel bare tømmermænd. Kan godt forstå at han har brug for at komme ud, men jeg gider ikke altid have resterne af ham. Vil også gerne engang have den friske storm, ikke kun den aflagte og brugte… Prøver at tale med ham om det senere eller i morgen. I dag har han jo tømmermænd – og det skal man jo tage hensyn til! (eller skal man?)

Disco-fest

Så var der fest på Toldboden i går. Michelle, Emine, Camilla, Mette, Maria og jeg var af sted. Storm skulle også have været med, men han havde været på arbejde hele dagen og skulle også i dag (lørdag), så han kom ikke. Det blev jeg lidt ked af, ville rigtigt gerne have haft ham med.

Havde regnet med Lars, Jesper og Frank også var der, men det var faktisk kun Torben jeg kendte. Folk var dog rigtigt søde, så fik snakket med en del. Tog hjem ved halv tre-tiden, så gad jeg ikke mere. Er begyndt at kigge efter tegn på hvad jeg skal gøre i forskellige situationer, så på vejen hjem fik jeg skæbnen til at bestemme om jeg skulle sove hjemme eller hos Storm. Besluttede mig for at hvis der kom en taxa inden metroen på Kongens Nytorv, ville jeg tage den og køre hjem til ham. Det gjorde der dog ikke, så jeg nappede metroen. Snakkede med nogle fyre som ville have mig med på Vega, men takkede pænt nej. Så hørte jeg en tale med en metro-mand gennem de der samtale-anlæg, så der gik jeg hen og var lidt med :-) Sjovt nok så var det en jeg kunne kende – det var sgu Peter Atzen! Meget mærkeligt at møde ham der. Vi fulgtes hjem i metroen, meget hyggeligt. Han er lige flyttet herover, bor nede i Porcelænshaven. Herligt…

Nogle gange er vi kvinder altså uregerlige. Vi skulle have været på skitur på søndag med Sigurd og Camilla, men fandt ud af at der ingen sne var. Pis. Men så havde jeg jo regnet med at Storm og jeg skulle have en hyggelig aften lørdag efter festen i går, men så skal manden i byen. Irriterende. Savner ham. Jeg kan altså ikke ligge planer inde i hovedet uden at indvi ham i dem – men selvom jeg havde gjort det havde han nok villet i byen alligevel. Det er også ok. Selvfølgeligt skal han også ud, han trænger til det. Men jeg savner ham bare og har rigtigt meget lyst til at se ham. Og i morgen har han tømmermænd og er intet værd.

Mænd og kvinder er forskellige, sådan er det bare. Man skal altid give plads og være tolerant, nogle gange er jeg ved at brække mig over at man ikke bare kan reagere som man har lyst til uden at tage hensyn til sociale kutymer. Fandens irriterende.