———————-

———————-

Så fik jeg lige talt med ham. Han havde jo bare været forbi en ven, taget hjem og så var der kommet en anden ven. Så var de taget til påskefrokost ved studiet, men der var folk gået og så gik de andre på Moose og han gik hjem. Hvorfor gør det mig ked? Det er faktisk ikke slemt, nårjeg først får at vide hvor de har været henne og hvad de lavede. Måske er det bare uvisheden, der skræmmer mig. Sådan lidt a la, har han nu været fuld, hvad har han lavet og hvorfor? Men jeg bliver nødt til at sluge den – og det gjorde jeg også! Dygtig pige, frk Nielsen! Jeg blev hverken sur eller noget som helst, men spurgte bare til videoen og sagde at jeg var træt af at han kom så sent hjem. Glæder mig til han kommer, nu må jeg bare anstrenge mig for at jeg ikke bliver sur på ham – det har han ikke fortjent. Og så må jeg på et tidspunkt spørge ham, om vi ikke skal gå i byen sammen noget mere – både sammen med hans og mine venner. Hvis vi skal være sammen resten af livet vil jeg jo også gerne lære dem at kende.

Nå, alt ok, jeg er ved at lære det…