Ondt i maven

Har det ikke godt. Forholdet mellem mig og kæresten knaser, og jeg er bange for at han pludseligt skrider. Sjovt nok, for jeg tror faktisk han er bange for at jeg skrider. Giver ingen mening. Problemet er at vi er forskellige – nå ja, og så var der jo lige det med at han er bange for at blive voksen. Ansvaret, siger han. Jeg forstår det ikke. Jeg har fundet den jeg elsker og vil gerne det hele, men han vil ikke. Han siger at han gerne vil på et tidspunkt, bare ikke lige nu – og der kan måske gå lang tid.

Er bange for at tage til australien.  Er bange for at han ikke elsker mig. Er bange for mennesker. Er bange for alt. Er bange for at blive såret. Er bange for at han gør mig ked af det og der bliver uopretteligt skade på vores forhold. Er bange for at han får tusind venner dernede og jeg ingen får. Er bange for at han er træt af mig og al min snak og at han ikke gider mere. At jeg er for besværlig, ikke glad nok og god nok.

Hvorfor skal det være sådan her. Jeg har brug for hjælp og der er ingen andre end ham, som kan hjælpe. Og han mener ikke han kan hjælpe.

Hvad gør jeg????

Så er det mens-tid igen!

Fy for fanden. Hvem har dog opfundet den latterlige menstrationscyklus? Ja, jeg må jo indrømme, at jeg hører til dem, som lider af ekstremt PMS. Jeg bliver en sur kælling, som inderst inde faktisk er ked af det. Alting gør lidt mere ondt, alting bliver taget en kende mere nært. Og selv ting som ikke bliver gjort eller sagt gør ondt.

Irriterende at have det sådan. Man må lære at leve med det, siger min mor. Men er der virkeligt ikke noget, som kan hjælpe os kvinder, som skal lide flere dage hver måned i 25 år? Jeg er i hvert fald ved at være godt træt af det.

Jeg har lagt mærke til noget. Når jeg er nede og ikke har noget overskud, så har jeg lyst til at komme ud af byen. Jeg får lyst til ro og skov, natur og bredde vidder. Håber at kæresten engang er med på at flytte i villa, jeg vil sgu gerne det der villa, vovhund og volvo-ræs. Og hvad er der i vejen med det? Er der noget galt i at ville have familie, hund og bil og måske et lille hyggeligt hus på en lukke vej, hvor børnene kan lege frit? Nå, det er først aktuelt om nogle år. Men må indrømme at jeg glæder mig!

Vi skal til navnefest i dag med noget af kærestens familie. Det bliver spændende. Er ikke helt på toppen, men heldigvis plejer det “kun” at gå ud over ham. Jeg må prøve at samle lidt energi og være bare lidt til stede.

I går holde vi påskefrokost for ddk’erne. Det var super hyggeligt, men gik tidligt hjem, var simpelthen for udmattet. Irriterende. Nå, må hellere i bad.

Ses