Ondt i maven

Har det ikke godt. Forholdet mellem mig og kæresten knaser, og jeg er bange for at han pludseligt skrider. Sjovt nok, for jeg tror faktisk han er bange for at jeg skrider. Giver ingen mening. Problemet er at vi er forskellige – nå ja, og så var der jo lige det med at han er bange for at blive voksen. Ansvaret, siger han. Jeg forstår det ikke. Jeg har fundet den jeg elsker og vil gerne det hele, men han vil ikke. Han siger at han gerne vil på et tidspunkt, bare ikke lige nu – og der kan måske gå lang tid.

Er bange for at tage til australien.  Er bange for at han ikke elsker mig. Er bange for mennesker. Er bange for alt. Er bange for at blive såret. Er bange for at han gør mig ked af det og der bliver uopretteligt skade på vores forhold. Er bange for at han får tusind venner dernede og jeg ingen får. Er bange for at han er træt af mig og al min snak og at han ikke gider mere. At jeg er for besværlig, ikke glad nok og god nok.

Hvorfor skal det være sådan her. Jeg har brug for hjælp og der er ingen andre end ham, som kan hjælpe. Og han mener ikke han kan hjælpe.

Hvad gør jeg????