Nogle gange bliver man klogere på sig selv

Og det er jeg blevet de sidste 2 dage. Jeg har både fundet ud af hvorfor jeg er irriteret over at han vil i byen og hvorfor jeg bliver stresset når jeg selv skal i byen med ham.

Han er på et andet stadie i sit liv end jeg er. Jeg har fundet ham jeg vil være sammen med og er stort set klar på det hele. Han har ikke heeeelt så travlt som jeg :-) Det er også fint nok, bare han kommer dertil på et tidspunkt. Grunden til at jeg bliver stresset når han vil have mig med i byen, er fordi han er så offensiv når vi er ude. Jeg plejer skam være meget offensiv med at møde nye mennesker, men han er det lige en tand mere end jeg! Og derfor føler jeg mig inkompetent i forhold til ham og føler ikke at jeg er social nok. Men nu ved jeg det, så kan arbejde med det. Og jeg skal arbejde med begge dele. Det er ok han går i byen en gang om ugen, men jeg vil også have tid sammen med ham. Så nu er vi blevet enige om at ses en gang i weekenden, så kan han gå i byen den anden dag, hvis han har lyst. Men lidt sjovt er det nu, at han alligevel ikke var så tilfreds med at jeg også skulle i byen på lørdag. Han sagde det ikke direkte, men jeg kunne høre det på ham ;-) Skønt.

Så endnu en personlig krise er overvundet. Tror jeg da. Det kan jo sagtens komme op igen, men så må jeg huske på at snakke med mine veninder. Og nu skal Sara og jeg ud og gå en tur. Dejligt… Håber jeg finder mig selv igen de nærmeste par dage. Jeg føler lidt at jeg har tabt mig selv… Og nu skal jeg samle mig selv op!

Kender du det?

- når man bare er uoplagt? Jeg har selvfølgeligt det månedlige, måske det har noget med det at gøre. Det er en skøn dag, men jeg har ikke så meget overskud. Bliver dog nødt til at gøre lejligheden ren, skal i sommerhus i morgen og så ville det være rart, hvis den var ren når jeg kom hjem :-)

Tror jeg smutter ind og lige bytter blazeren jeg købte sidste uge. Den har kun en knap og det er ligesom for lidt. Hmm, mærkeligt jeg ikke så det i butikken.

Glæder mig helt vildt til at vi skal i sommerhus. Det bliver sååå skønt! Skal fortælle mor og far at vi tager til Australien til sommer, er spændt på at se hvordan de reagerer. Trænger til at slappe af, skal bare gå lange ture og læse og hygge med Storm.

Rengøringen stresser mig. Irriterende. Må hellere se at komme ud af døren hvis jeg skal nå det hele…

God påske!

———————-

———————-

Så fik jeg lige talt med ham. Han havde jo bare været forbi en ven, taget hjem og så var der kommet en anden ven. Så var de taget til påskefrokost ved studiet, men der var folk gået og så gik de andre på Moose og han gik hjem. Hvorfor gør det mig ked? Det er faktisk ikke slemt, nårjeg først får at vide hvor de har været henne og hvad de lavede. Måske er det bare uvisheden, der skræmmer mig. Sådan lidt a la, har han nu været fuld, hvad har han lavet og hvorfor? Men jeg bliver nødt til at sluge den – og det gjorde jeg også! Dygtig pige, frk Nielsen! Jeg blev hverken sur eller noget som helst, men spurgte bare til videoen og sagde at jeg var træt af at han kom så sent hjem. Glæder mig til han kommer, nu må jeg bare anstrenge mig for at jeg ikke bliver sur på ham – det har han ikke fortjent. Og så må jeg på et tidspunkt spørge ham, om vi ikke skal gå i byen sammen noget mere – både sammen med hans og mine venner. Hvis vi skal være sammen resten af livet vil jeg jo også gerne lære dem at kende.

Nå, alt ok, jeg er ved at lære det…

Det skal bare ud…

…af mit hoved. Forvirrede tanker. Hvad vil jeg? Føler mig ensom på trods af at jeg har en kæreste. Har ikke set ham så meget den her uge og det går mig på. Savner ham. Hvordan kan det være at selvom jeg elsker ham tænker jeg på at stoppe det? Det er fordi det gør ondt. Og fordi det er svært. Det er svært fordi jeg har en masse krav i mit hoved, som han ikke kan leve op til. Føler alting styres fra hans side – vi kan ses når han har tid etc. Føler lidt jeg står på spring for ham og venter på at han har tid til at se mig. Det gider jeg ikke! Men hvad skal jeg gøre for at komme ud af det her afhængighedsbillede jeg har af mig selv? Jeg føler mig så afhængig og uselvstændig, blot fordi jeg elsker ham så højt og gerne vil være sammen med ham. Har lyst til at rejse langt væk, fylde kufferten med gode bøger og finde mig selv igen. Men hvordan finder man sig selv? Og hvem er man i sidste ende?

Har lige været til yoga. Super lækkert. Har lyst til at gøre noget godt for mig selv, gøre noget, som gør mig glad. Har kigget på at blive camp counsellor i Kina. Det koste en del, men pengene er jo nok givet godt ud. Men Storm og jeg har jo også talt om at skulle til Australien i et semester, og fandt ud af i går, at så skal vi af sted efter sommerferien. Jeg bliver trodsig, hvis tingene ikke kan lade sig gøre, så kan det hele sgu også bare være lige meget. Jeg kan sgu godt klare mig selv – men føler ikke jeg kan klare mig selv når jeg er i det her forhold? Der skal så lidt til at såre mig og selv de mindste ting gør ondt. Meget ondt. Føler mig så sårbar som en lille fisk i munden på en haj. Føler mig svag og ubeslutsom og føler at jeg har tabt mit gamle gå-på-mod og drive. Hvor er det?

Han gør hvad han har lyst til, og det burde jeg også, men af natur er nok mere betænksom. Jeg tænker også på hvad der sker med os, hvis jeg gør ditten og datten. Og er bange for, at vi glider fra hinanden, hvis en af os pludseligt skal være væk et halvt år. Tror ikke jeg kunne bære at skulle af med ham så længe. Jeg ville blive utroligt ked af det og savne ham forfærdeligt – i hvert fald den første tid. Så ville jeg nok vænne mig til at være alene og begynde at gå en masse i byen igen. Er også bange for hvad jeg kunne finde på i den forbindelse, og det vil jeg virkeligt ikke.

Ved godt at jeg skal tage en dag af gangen, men det er svært når jeg føler at der lurer så mange farer derude. Er mest bange for, at hvis vi rejser ud sammen, at han får en masse venner og at jeg ikke får nogen. Jeg ville blive så ensom og ked af det. Verden kan være så intimiderende. Har lyst til at lægge ham på is, men det er så barnligt. Føler bare ikke han kan forstå mig. Forstå hvorfor jeg gør som jeg gør og siger som jeg siger. Tror jeg skriver et brev til ham, så kan det være han forstår… Måske skulle jeg bare ud med mine frustrationer – har det allerede bedre.

Nu står den på oprydning og deslige. Og så vil jeg forsøge ikke at tænke på ham mere lige nu. Gider ham heller ikke i dag, han har alligevel bare tømmermænd. Kan godt forstå at han har brug for at komme ud, men jeg gider ikke altid have resterne af ham. Vil også gerne engang have den friske storm, ikke kun den aflagte og brugte… Prøver at tale med ham om det senere eller i morgen. I dag har han jo tømmermænd – og det skal man jo tage hensyn til! (eller skal man?)

Hello world!

Welcome to WordPress.com. This is your first post. Edit or delete it and start blogging!