———————-

———————-

Så fik jeg lige talt med ham. Han havde jo bare været forbi en ven, taget hjem og så var der kommet en anden ven. Så var de taget til påskefrokost ved studiet, men der var folk gået og så gik de andre på Moose og han gik hjem. Hvorfor gør det mig ked? Det er faktisk ikke slemt, nårjeg først får at vide hvor de har været henne og hvad de lavede. Måske er det bare uvisheden, der skræmmer mig. Sådan lidt a la, har han nu været fuld, hvad har han lavet og hvorfor? Men jeg bliver nødt til at sluge den – og det gjorde jeg også! Dygtig pige, frk Nielsen! Jeg blev hverken sur eller noget som helst, men spurgte bare til videoen og sagde at jeg var træt af at han kom så sent hjem. Glæder mig til han kommer, nu må jeg bare anstrenge mig for at jeg ikke bliver sur på ham – det har han ikke fortjent. Og så må jeg på et tidspunkt spørge ham, om vi ikke skal gå i byen sammen noget mere – både sammen med hans og mine venner. Hvis vi skal være sammen resten af livet vil jeg jo også gerne lære dem at kende.

Nå, alt ok, jeg er ved at lære det…

Disco-fest

Så var der fest på Toldboden i går. Michelle, Emine, Camilla, Mette, Maria og jeg var af sted. Storm skulle også have været med, men han havde været på arbejde hele dagen og skulle også i dag (lørdag), så han kom ikke. Det blev jeg lidt ked af, ville rigtigt gerne have haft ham med.

Havde regnet med Lars, Jesper og Frank også var der, men det var faktisk kun Torben jeg kendte. Folk var dog rigtigt søde, så fik snakket med en del. Tog hjem ved halv tre-tiden, så gad jeg ikke mere. Er begyndt at kigge efter tegn på hvad jeg skal gøre i forskellige situationer, så på vejen hjem fik jeg skæbnen til at bestemme om jeg skulle sove hjemme eller hos Storm. Besluttede mig for at hvis der kom en taxa inden metroen på Kongens Nytorv, ville jeg tage den og køre hjem til ham. Det gjorde der dog ikke, så jeg nappede metroen. Snakkede med nogle fyre som ville have mig med på Vega, men takkede pænt nej. Så hørte jeg en tale med en metro-mand gennem de der samtale-anlæg, så der gik jeg hen og var lidt med :-) Sjovt nok så var det en jeg kunne kende – det var sgu Peter Atzen! Meget mærkeligt at møde ham der. Vi fulgtes hjem i metroen, meget hyggeligt. Han er lige flyttet herover, bor nede i Porcelænshaven. Herligt…

Nogle gange er vi kvinder altså uregerlige. Vi skulle have været på skitur på søndag med Sigurd og Camilla, men fandt ud af at der ingen sne var. Pis. Men så havde jeg jo regnet med at Storm og jeg skulle have en hyggelig aften lørdag efter festen i går, men så skal manden i byen. Irriterende. Savner ham. Jeg kan altså ikke ligge planer inde i hovedet uden at indvi ham i dem – men selvom jeg havde gjort det havde han nok villet i byen alligevel. Det er også ok. Selvfølgeligt skal han også ud, han trænger til det. Men jeg savner ham bare og har rigtigt meget lyst til at se ham. Og i morgen har han tømmermænd og er intet værd.

Mænd og kvinder er forskellige, sådan er det bare. Man skal altid give plads og være tolerant, nogle gange er jeg ved at brække mig over at man ikke bare kan reagere som man har lyst til uden at tage hensyn til sociale kutymer. Fandens irriterende.

Sikke en skøn aften…

Overraskelsen var hjemmelavet middag og en tur i teatret. Kom lidt for sent desværre, men han havde lavet fine bruchettas, købt store bøffer, krydrede kartofler og salat. Super lækkert og så sødt… Han er den dejligste i hele Verden. Havde lavet alting selv, købt billetter på 3.række til forestillingen “Jeppe på Bjerget” med Ole Thestrup – han er så sej… Følte mig virkeligt forkælet. Han elsker mig og jeg elsker ham – kan det være mere perfekt? Skønt…