Så er det mens-tid igen!

Fy for fanden. Hvem har dog opfundet den latterlige menstrationscyklus? Ja, jeg må jo indrømme, at jeg hører til dem, som lider af ekstremt PMS. Jeg bliver en sur kælling, som inderst inde faktisk er ked af det. Alting gør lidt mere ondt, alting bliver taget en kende mere nært. Og selv ting som ikke bliver gjort eller sagt gør ondt.

Irriterende at have det sådan. Man må lære at leve med det, siger min mor. Men er der virkeligt ikke noget, som kan hjælpe os kvinder, som skal lide flere dage hver måned i 25 år? Jeg er i hvert fald ved at være godt træt af det.

Jeg har lagt mærke til noget. Når jeg er nede og ikke har noget overskud, så har jeg lyst til at komme ud af byen. Jeg får lyst til ro og skov, natur og bredde vidder. Håber at kæresten engang er med på at flytte i villa, jeg vil sgu gerne det der villa, vovhund og volvo-ræs. Og hvad er der i vejen med det? Er der noget galt i at ville have familie, hund og bil og måske et lille hyggeligt hus på en lukke vej, hvor børnene kan lege frit? Nå, det er først aktuelt om nogle år. Men må indrømme at jeg glæder mig!

Vi skal til navnefest i dag med noget af kærestens familie. Det bliver spændende. Er ikke helt på toppen, men heldigvis plejer det “kun” at gå ud over ham. Jeg må prøve at samle lidt energi og være bare lidt til stede.

I går holde vi påskefrokost for ddk’erne. Det var super hyggeligt, men gik tidligt hjem, var simpelthen for udmattet. Irriterende. Nå, må hellere i bad.

Ses