Så blev det lørdag…

…og jeg er ikke hoppet ud fra nogen bro endnu. Ej, fredag var god. Fik en god snak med søs torsdag aften efter PHP – som jeg jo lige nappede begge øvelsestimer i – og så gik alting ligesom meget bedre. Hun huskede mig på alle de ting, som jeg har at være glad for – det kan man jo godt glemme i daglidagens hast. Jeg er modig – har rejst en del alene til både Norge, Schweiz og USA. Jeg flyttede til København uden at kende en sjæl herovre og har formået at bygge et netværk op. Jeg skal være stolt af mig selv – jeg er pt. ved at gennemføre et af landets hårdeste kandidatstudier og jeg har fået gode karakterer. Derudover har jeg lige fået nyt job hos atp som tester af webapplikationer. Min økonomi er ok, mit helbred er godt og jeg burde i det hele taget ikke have noget at klage over. Men det er ikke altid nok at de materielle ting er på plads. Somme tider funker hjernen bare ikke sådan og der skal andre ting til at tilfredsstille mig.

Mine tanker har det med at løbe af med mig. Det er med at få dem stoppet i tide, ellers kører hjulet og det har jeg haft lidt svært ved her på det sidste. Hvis jeg først får bildet mig et eller andet ind, kan det virke så rigtigt, at jeg tror det er sandt. Jeg skal virkeligt være obs på ikke at tænke for meget over tingene og blive bekymret, for som regel foregår alle de her ting jo kun inde i mit hoved og ikke i virkeligheden. Jeg vil virkeligt forsøge mig at leve i nuet – det er svært, men jeg vil forsøge. Kun tage stilling til de ting som foregår lige nu og her.

I påsken skal mig og Storm med mine forældre i sommerhus, det bliver hyggeligt. Han har købt flybilletter til vi skal hjem. Dejligt… På lørdag har vi aftalt med nogle af hans venner at vi skal til Isaberg – nu må vi se om det bliver til noget. Og søndag skal jeg til fødselsdag i horsens. Glæder mig til at se Mathias og Daniel – og min søs og forældre. Har forresten købt en Ipod Shuffle. Den kostede kun 349,- – Det kunne der godt lige blive råd til… :-)

Var i byen i går – super sjovt, men skulle nok have taget hjem i stedet for ned til Storm. Var for fuld og for træt og det er ikke en god kombi. Og så kommer alle de ulmende ting op til overfladen… Pis. Skal altså holde op med det. Det skal ikke være sådan i fremtiden. Gider det ikke, skal virkeligt oppe mig for ikke at være en af DEM…

Nok for denne gang… :-)

Er det normalt? – og skal det være det?

Jeg har pt. måttet erkende, at jeg er jaloux anlagt. Ikke på den traditionelle måde, med at jeg er jaloux på min kærestes veninder eller noget i den retning, men jeg er jaloux på min kærestes liv. Han tager let på tingene, er stort set altid glad og tilfreds, og lader tingene ske helt naturligt. Han hviler virkeligt i sig selv… Sådan havde jeg det også før jeg mødte ham -  så gik der 4 mdr og så er jeg ude i tovene. Ikke at det er hans skyld, for det er det helt sikkert ikke, men der sker bare et eller andet, når jeg begynder at føle mig tryg. Der er dog intet tvivl om at jeg elsker ham og vil leve resten af mit liv med ham – han er perfekt.

Det gør bare ret ondt, når jeg lige pludseligt føler at mit liv slet ikke er noget værd i forhold til hans. Mit studie kræver utroligt meget og jeg har derfor ikke meget overskud til at se venner i hverdagen. Jeg kan godt lide at være alene, og det må jeg prøve at acceptere. Har virkeligt brugt for det.

Men er den ene måde at leve på bedre end den anden? Jeg må virkeligt hanke op i mig selv og huske på alle de gode ting jeg har i mit liv. Fedt studie, fedt job, super dejlig kæreste, som kom med blomster til mig i går, lækker lejlighed og gode venner. HVAD FANDEN ER DET DER GÅR GALT I MIT HOVED? Men skal jo også have mens, det har som regel noget at sige…

Føler dog hele tiden at jeg “burde” gøre dit og dat. Burde gå i skole i dag, burde se flere venner, burde gå mere i byen, burde træne mere osv. Min dårlige samvittighed slår mig ihjel! Måske burde jeg bare se i øjnene at jeg gør det så godt jeg kan og at jeg har et godt liv – selvom jeg ikke altid er glad, ligesom min kæreste.

Hvad synes I?